
Skal der billeder under juletræet? – Kom til fotografering senest den 17. december.
Pris for 45 min. fotografering er 450 kr.
En fotografering hos mig bliver der lagt vægt på det skal være sjovt og vi prøver altid lidt forskelligt af. Er tiden til det bruger jeg både den hvide og sorte baggrund.

Følg mig på facebook og bliv opdateret på tilbud og nyheder.

Hvordan foregår en fotografering?
Jeg har mit fotostudie hjemme i min egen stue. Det betyder, at der er god plads, når jeg skal fotografere børn – og de må naturligvis gerne gå ombord i mine egne ungers legetøj. Min erfaring er nemlig, at det får børnene til at ”lande”, og efter lidt leg og hygge er de som regel klar til at få taget billeder.
Jeg tager tingene, som de kommer – og væbner mig med tålmodighed, for normalt har vi masser af tid, også hvis der skal ammes eller skiftes ble midt i fotograferingen. Det er min fornemste opgave at få det bedste ud af situationen og gøre fotograferingen til en leg – så selv de mindste synes, at det er sjovt at være med.

Fotostudiet
Mit fotostudie er på min egen bopæl og jeg er til at finde på adressen Joh P Sørensens vej 5 i Skanderborg tæt på E45 Ejer Bavnehøj afkørsel 54 som er lige mellem Skanderborg og Horsens.
Her kan jeg tilbyde hvid eller sort baggrund. Giv gerne besked om den ønskede baggrundsfarve til mig inden fotograferingen så jeg har den klar, når I kommer, ellers vil jeg have den hvide klar.
Jeg tager mange forskellige typer af billeder, det kan være baby billeder af den nyfødte eller børneportrætter eller måske er det de voksne, som skal bruge et portræt eller en kommende mor der skal have tage graviditetsbilleder. Jeg levere altid digitalt så i kan bruge på diverse social medie, fotobøger eller hvad i nu ønsker.

Lidt om mig
Mit navn er Mona Dahl, jeg er gift med Henrik og sammen har vi en datter fra 2016 og en søn fra 2018. Jeg er uddannet mediegrafiker og markedsføringsøkonom.
Jeg har haft foto som interresse i mange år, og i 2021, 2022 samt 2023 kørte jeg som skolefotograf for Odense Skolefoto. I 2016 startede jeg mit eget fotostudie op og begav mig ud på eventyr, for min erfaring er, at øvelse gør mester.